Forside * Nyheder

Dokumentarfilm om Cash Money eksklusivt på Apple Music

-

cashmoneystoryApple Music fortsætter med at præsentere originalt tv-indhold.

Selvom Eddy Cue bliver ved med at påstå, at det ikke er en rigtig prioritet for Apple, kommer der mere og mere video, der er produceret og finansieret af firmaet, på Apple Music.

Annonce:

Men som Cue også siger, så er det fortsat noget, der ligger i tråd med Apple Musics andre aktiviteter, og naturligvis musikrelateret.

I denne omgang er der tale om en kommende dokumentarfilm om hiphop-pladeselskabet Cash Money, der har titlen ’The Cash Money Story: Before Anythang’. Den handler primært om de to stifter Bryan ”Birdman” Williams og Ronald ”Slim” Williams, og beskriver hvordan, de blev rige som unge og de nedture, der uundgåeligt fulgte. De to er også ombord som executive producers. Cash Money udgiver bl.a. en af hiphoppens største navne lige nu, Drake.

Det kommer i slipstrømmen af, at Spotify har lanceret en dokumentar i fire dele om Metallica, og dermed er der lagt an til oprustning (eller måske endda krig) mellem de to største musikstreaming-tjenester, når det gælder originalt indhold og musikdokumentarer.

Dokumentaren om Cash Money er i fuld spillefilmslængde og får premiere til efteråret.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.