Forside * Nyheder

Samsung Galaxy S7 størst på Apples hjemmebane

-

Samsung Galaxy S7 EdgeSalget af Samsung Galaxy S7 har overhalet iPhone 6s på Apples hjemmebane.

Et er at Samsung er verdens største leverandør af smartphones, når det hele tælles sammen, men nu banker seneste Galaxy også den seneste iPhone, på salget i Apples hjemland.

Apple har ellers været vant til at have den smartphone model der solgte bedst på hjemmebanen USA, men ikke længere. Det skriver Kantar Worldpanel.

Annonce:

Nu er der 16% af de amerikanske forbrugere som vælger enten Samsung Galaxy S7 eller S7 Edge når de handler ny telefon, mens Apple må se sig henvist til 2. pladsen, i det 14,6% af amerikanerne vælger en iPhone 6s eller 6s Plus.

Sammenligningen er måske ikke helt fair taget i betragtning af at iPhone-modellerne sælger i deres sidste kvartal, inden de nye modeller kommer, mens Galaxy S7 er nye fra marts/april i år.

Men det er aligevel ikke uinteressant, for Apple har været vant til at beholde førertrøjen året rundt på det amerikanske marked, og det kan de ikke længere.

Ses på alle modeller smartphones så fører Samsung også i USA, med en markedsandel på 37% mod Apples 29%.

Se også: Test af Samsung Galaxy S7 Edge

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.