Forside * Nyheder

iPhone-salget falder stadig

-

iphoneSå har Apple fremlagt regnskabstal for kalenderårets andet kvartal – deres regnskabsårs fjerde kvartal.

Og det så ikke godt ud.

Annonce:

For det kan nok være, at Apple har solgt 1 mia. iPhones på verdensplan, men de sælger alligevel færre og færre af dem.

Det er nemlig andet kvartal i træk, at iPhone-salget falder, og det sker i næsten samme tempo. I kalenderårets første kvartal kunne Apple for første gang i telefonens historie registrere et fald i iPhone-salget i forhold til året før, et fald på 16%. I sidste kvartal var salget faldet med 15% i forhold til året før.

Det betød et fald i indtjeningen på 27%.

Der er meget, der tyder på en generel mætning af smartphone-markedet. Gartner kunne for nylig præsentere en rapport, der viste, at vi holder fast i vores smartphones i gennemsnitligt to et halvt år i stedet for to år, og det skal naturligvis også kunne ses på iPhone-salget.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.