Et nyt foto viser bagsiden af den kommende iPhone, og der er forskelle på antennebånd.
Den franske hjemmeside nowhereelse.fr har en lang tradition for at poste lækkede billeder af kommende Apple-produkter.
Nu er de kommet i besiddelse at et foto der angiveligt viser bagsiden til den næste iPhone.
En telefon der ofte omtales som “iPhone 7” selvom ingen med sikkerhed ved om det bliver navnet på den.
Men Apple ventes at lancere nye iPhone-modeller til september som det har været tradition i mange år nu, og hvis alle de forudgående rygter holder vand så bliver det telefoner der i hovedtræk ligner de nuværende iPhone 6 og 6s modeller.
Men der vil dog være forskelle. Apple er rygtet at droppe hovedtelefonstikket og gå over til alene levere lyd via Lightning-stikket og Bluetooth.
Et andet rygte er at de synlige antennebånd på tværs af bagsiden forsvinder, og det underbygges af dette seneste billedlæk. Det viser at der fortsat er synlige antennebånd, men at de nu ligger rundt langs kanten istedet.