Forside * Nyheder

Gå på opdagelse i Princes gamle websites

-

PrincemuseumDa rocklegenden Prince døde, opstod der ét meget svært spørgsmål.

Hvad skal man gøre med det massive arkiv af musik, film og andre kunstneriske værker, som geniet har efterladt sig i sit Paisley Park-kompleks i Minneapolis?

Annonce:

Det diskuterer Princes familie, medarbejdere og samarbejdspartnere stadig. Men på ét punkt er der ved at blive lukket op for posen.

Folkene, der har hjulpet Prince med at bygge hans digitale og webbaserede projekter gennem tiden, har besluttet sig for at åbne et virtuelt museum.

Her kan man gå på opdagelse i Princes online-projekter, som der var langt flere af, end man lige går og tror (de 12 projekter i det virtuelle museum er kun cirka halvdelen af de projekter, Prince nåede at lancere i sin karriere).

Det betyder naturligvis masser af musik, tekster og videoer, hvoraf nogle af dem kræver betaling. Men der er også online-versioner af CD-ROM-baserede projekter fra 90’erne, og websites, der kræver ”Netscape 3.0 eller højere” og som er optimeret til en opløsning på 800×600.

Det er ren nostalgi. Også for folk, der ikke er Prince-fans.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.