Forside * Featured

TDC først med Gigabit mobildata

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

TDC har som det første teleselskab i Danmark sendt Gigabit mobildata på mobilnettet.

For at sikre de stigende krav til højere og højere hastighed på mobildata i fremtiden, så tester teleselskaberne løbende ny teknologi og nye muligheder.

I sådan et forsøg er det nu lykkedes TDC at sende data med 1 Gigabit/s igennem mobilnettet. Det er hastighedsrekord i Danmark.

Annonce:

Hastigheden på 1 Gbps per sekund er opnået ved brug af tre samtidige frekvensbånd kombineret med en ny effektiv udnyttelse af radiosignalerne (256QAM) og anvendelse af flere samtidige antenner (4x4MIMO).

“Det er fremtidens mobilnet, vi har skabt. Hastigheden i nettet i denne test er over dobbelt så høj som det, selv de mest moderne mobiltelefoner og tablets kan trække i dag”, fortæller koncerndirektør i TDC Operations, Peter Trier Schleidt.

TDC forventer at teknolgien bliver tilgængelig i løbet af 2017.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.