Forside Emner Spil nyheder

Sony betaler millionbod for at smide Linux på porten i PS3

-

PS3 linux

Op mod 10 millioner ejere af en PS3-konsol kan se frem til en kontant betaling fra Sony.

Annonce:

Da Sony for 6 år siden smed Linux på porten i PS3, der havde de nok ikke regnet med at det ville koste millioner.

Det handler om de PS3-brugere der i foråret 2010 anvendte funktionen “Other OS” i PlayStation 3, til at køre Linux på konsollen.

For på det tidspunkt valgte Sony uden varsel at droppe understøttelsen af et andet operativsystem på PS3-konsollen, og det efterlod op mod 10 millioner brugere af Linux på PS3 ude i mørket.

Ved en fælles “class action” retsag i Californien, der har Sony nu her 6 år senere indgået forlig.

Forliget betyder at alle der på det tidspunkt anvendte PS3 til Linux kan få en kompensation på $55 (360 kroner). Dem der købte konsollen med henblik på at køre Linux på den senere, men ikke gjorde det endnu, får en lille kompensation på $9 (59 kroner).

Nej, inden du nu kontakter Sony i Danmark for at høre om de kan overføre med Mobile Pay, så er der et catch. Udfaldet af retsagen gælder kun de amerikanske PS3-kunder.

Hvor meget det ender med at koste Sony vil afhænge af hvor mange der gør krav på pengene, men med op mod 10 mio. berørte kan det ende med at koste Sony et anseligt millionbeløb i bod.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.