Netflix streams æder en smule mindre af internettets kapacitet som følge af bedre komprimering.
Netværksselskabet Sandvine måler med mellemrum fordelingen af trafik på internettet, og nu fortæller de at Netflix streams forbruger mindre af nettets samlede globale kapacitet nu. Det skriver Multichannel News.
Som årsag angives ikke at forbruget af Netflix er faldet, men derimod den seneste forbedrede “bitrate-valg”, som Netflix er ved at konvertere hele deres katalog til.
Ved en tilsvarende måling i december 2015 der stod Netflix for 37,1% af internettets forbrug i Nordamerika. I marts måned var det faldet til 35,2%.
Siden slutningen af 2015 er Netflix begyndt at vælge bitrate efter udsendelsens indhold, fremfor at benytte en “one size fits all” som tidligere. En amimationsfilm er eksempelvis mindre krævende på streamingkvaliteten end en action film.
Se også: Netflix omkoder hele kataloget med fokus på bitraterme.