I denne klumme kastes der et blik tilbage på, hvad briterne har bidraget med rent forbrugerelektronisk – og hvad briternes udtræden af EU kan få af betydning.
Som bekendt har briterne besluttet sig for, at de ikke vil være med i EU alligevel. Om det rent faktisk ender med en udtrædelse, vil tiden vise, der er en hel del, der tyder på at tømmermændene oven på Brexit-afstemningen har fået en del til at fortryde.
Skotterne har nærmest allerede meldt ud, at de enten løsriver sig og flygter tilbage til EU, eller vil blokere for, at Storbritannien udtræder.
Med andre ord kommer der enten en fremtid, hvor vi ikke længere taler om United Kingdom, men om England som stående uden for EU, eller at Storbritannien bevares og måske en anelse flove bliver i unionen. Eller sådan ser det i hvert fald ud lige nu.
Beslutningen faldt sammen med at ovenstående var på SHOT-konference i Singapore. SHOT er ikke en skydeklub, men står derimod for Society for History of Technology, og er en meget nørdet sammenslutning for folk, der forsker i teknologihistorie.
Én ting var, at Brexit-afstemningen skete, mens jeg befandt mig i en gammel, engelsk koloni, en anden ting er, at jeg som halvt skotte måske er lidt mere interesseret end andre danskere, når det gælder Storbritanniens beslutning.
1800-tallets teknologikonger
Men efter at have tilbragt fem dage sammen med en flok mennesker (heraf en hel del bekymrede britiske akademikere), der ikke laver andet end at diskutere teknologiens indflydelse på vore liv gennem historien, kunne jeg ikke lade være med at stille mig selv spørgsmålet:
Hvad har briterne egentlig bidraget med, når det gælder nyere teknologi?
Der kan være mange grunde til at det ville være surt at undvære dem i EU – men er forbrugerteknologi en af dem?
Siden det britiske imperium indtog verden, har briterne naturligvis bidraget med en hel del teknologi. Industriteknologisk har Storbritannien været en gigant, lige fra udviklingen af dampmaskiner over byggeteknologi til tog.
Det er mig altid en gåde, hvordan briterne kunne åbne deres første undergrundstog-linje i 1863. Det skulle tage mere end et århundrede, før man gjorde noget lignende i København. De har naturligvis også altid været gode til biler, i hvert fald når det gælder hestekræfter og opulent design.
TV blev naturligvis også opfundet af en brite, skotten John Logie Baird, og opfinderen af telefonen, Alexander Graham Bell, var også skotte – selvom opfindelsen fandt sted i Canada og USA.
Men hvad med digital teknologi? Her skorter det lidt mere på succeserne. Det er i hvert fald mit indtryk, og hvis Recordere-læserne kan komme med nogle bedre bud, så smid dem endelig i kommentarsporene herunder og lad en debat flyde.
Nogle af verdens første computere blev bygget under 2. verdenskrig af briterne. De fleste af os kender historien om Alan Turing og hans indflydelse på computerindustrien, og Nationa Physics Laboratories (NPL) udenfor London var med til at skubbe på udviklingen af Internet i tresserne.
Men siden?
Hjemmecomputere og stereoanlæg
Der er naturligvis Clive Sinclair, der startfirserne begyndte at lave computere efter at have produceret avancerede lommeregnere 70’erne. Han begunstigede verden med ZX81 og ZX Spectrum, to af de mest populære hjemmecomputere i perioden.
De stod dog begge i skyggen af amerikanske Commodore 64. Clive Sinclair forsøgte sig meget tidligt med at lave el-biler, men var langt forud for sin tid, og lad os bare nøjes med sige, at Sinclair-firmaet aldrig opnåede Apple-status.
Produktionen af Sinclair-computerne blev siden overtaget af en anden computer-producent, der stod i skyggen af Commodore, nemlig Amstrad, der havde en anelse succes med CPC464-maskinen, og tidligere også havde lavet forbrugerelektronik i form af musikanlæg.
Det blev dog heller aldrig rigtig nogen stor succes, så i dag lever Amstrad primært af at lave settop-boxe til kabel-tv-firmaet SKYs kunder.
Nu vi taler om musikanlæg, så har briterne naturligvis en lang historie med musikudstyrs-brands. På forbrugersiden kender vi jo Bowers & Wilkins, Pure, KEF og nogle kan måske endda huske, dengang Alba-anlæg og -afspillere var at finde på teenageværelserne.
I den høje ende af musikudstyrs-skalaen findes der velansete britiske brands som Arcam og Linn. Og på live-musikfronten har briterne naturligvis altid været med på scenen. Især guitarforstærkere fra Marshall, Vox, HiWatt og Orange har været favoritterne blandt rockbands gennem tiderne.
Men alle disse brands lever fortsat højt på tidligere tiders præstationer. Hvad er der kommet ud af storbritannien i nyere tid? Ikke så meget som man skulle forvente.
Med undtagelse af Dysons evner til at suge eller puste luft med forskellige maskiner, er det ikke så meget på hardware-siden, der bliver viftet med Union Jack.
Det britiske spilimperium
Det meste er sket på software-siden. Især på spilfronten har briterne altid markeret sig ret flot. Tilbage i 80’erne, da mikro/hjemmecomputerne var de primære spilplatforme, kunne Storbritannien snildt konkurrere med USA og Japan
Ocean Software var f.eks. det britiske spilfirma, der sikrerede sig rettighederne stort set alle de store firserfilm og tv-serier, når de skulle laves som spil.
De lavede spiludgaverne af ’Rambo’, ’Highlander’, ’Jurassic Park’, ’Robocop’, ’Hook’, ’Lethal Weapon’, ’Miami Vice’ og ’Batman’. Og de var britiske, indtil de blev købt af franske Infogrames, hvilket sjovt nok betyder, at de i dag er en del af af Atari-brandet.
Men Ocean var langt fra de eneste. Andre 80’er-spilfirmaer som Alligata, Acclaim, Llamasoft, Gremlin Interactive lagde med deres mange spilhits til bl.a. Commodore 64 og ZX Spectrum grunden til en gaming-scene i Storbritannien, der har lanceret nogle af de største spil-franchises gennem tiden. Grand Theft Auto? Tomb Raider? Elite? Alle britiske.
I App-æraen er briterne også godt med. Vidste du f.eks., at Shazam er en britisk app? Briterne var også hurtigt ude under den digitale musikrevolution, men i stil med Clive Sinclair var de for hurtigt ude.
Rocklegenderne Peter Gabriel og Brian Eno startede helt tilbage i 1999 den lovlige musikdownload-tjeneste OD2, havde sin egen distributions- og DRM-teknologi.
De blev siden solgt til Loudeye, der så igen blev solgt til Nokia, der inkorporerede teknologien i deres nu nedlagte musiktiltag.
Bedst sammen med andre
Når spil og apps står tilbage som de dele af den britiske forbrugerelektronik-industri, der stadig er stærke, kunne man godt fristes til at konkludere, at det skyldes at briterne her kan bidrage til et større fællesskab.
Der er allerede strukturer på plads, som de mange talentfulde og dygtige briter kan innovere indenfor. Siden det britiske imperiums fald har det netop – i hvert fald når det gælder forbrugerelektronik – været bedst, når de indgik i internationale netværk:
F.eks. franske spilforlag, der udgiver de britisk-udviklede spil til japanske eller amerikanske spilkonsoller. Apps, der skal anvendes på amerikanske OS’er, der kører på kinesisk- eller sydkoreansk-bygget hardware, og så videre.
Det ser derfor – i hvert fald fra et forbrugerelektronisk synspunkt – ud til at være en rigtig dårlig idé for briterne at forlade et internationalt netværk som EU.
Og hvad det kommer til at skabe af problemer for de mange danskere, der køber ind i den britiske Amazon-butik på nettet, tør vi slet ikke gisne om endnu.
På den anden side kan det være, Skandinavien endelig får sin egen Amazon. Hvis briterne altså overhovedet skrider.
