Forside * Featured

Forskere: Hi-res lyd giver en hørbar forskel

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Mange tvivler på om forskellen med 24-bit hi-res audio kan høres. Jo, det kan høres, siger forskere nu.

Når debatten falder på 24-bit hi-res musik sammenlignet med normal CD-kvalitet, så dukker argumentet “ingen kan høre forskel” ofte op.

Den påstand vil engelske forskere fra The Queen Mary University of London (QMUL) nu modbevise. Det skriver magasinet What Hi-Fi.

Annonce:

 

12.000 forsøg

I videnskabelige tests, der har indsamlet data fra 12.000 forsøg over 18 omgange, der mener de nu at have nok beviser på at hi-res audio gør en forskel.

“Vores undersøgelse viser at high resolution audio har en lille, men vigtig forskel, i kvaliteten af reproduktionen sammenlignet med standard audio”, fortæller Dr Joshua Reiss fra QMUL til What Hi-Fi.

 

Trænede ører

De fandt dog at lytterne havde brug for lidt træning for at høre forskellene, og det kan forklare hvorfor mange mener at de ikke kan høre forskellene.

Når testpersonerne først havde lært om detaljer i musik kunne de høre forskel i 60% af forsøgene. En markant forskel i forhold til det utrænede øre.

“Vores undersøgelse er det første forsøg på et grundigt og upartisk kig på om hi-res lyd kan høres”, fortæller Dr Reiss.

 

Læste op på tidligere erfaringer

Han fortæller at de indledte med at læse rapporter om emnet.

“Vi indsamlede 80 tidligere udgivelser om emnet og undersøgte al tilgængelig information om dem. Vi spurgte endda forfatterne af tidligere undersøgelser om at finde deres oprindelige rapporter frem fra arkivsskabene”, fortæller Dr Reiss.

Disse rapporter blev udsat for en række analyser, for at finde den røde tråd i hvilke omstændigheder der bedst demonstrerede forskellen.

På den måde havde det et godt oplæg til, under hvilke konditioner der tidligere var påvist forskelle, og det dannede grundlag for deres egne 12.000 forsøg.

 

Ikke “plug & play”

Resultatet påpeger at hi-res audio ikke er “plug & play”, men kræver at lytterne hjælpes igang, inden de hører forskellene folde sig ud i lydbilledet.

Rapporten offentligøres i juni-nummeret af “Audio Engineering Society” der udgives på aes.org

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.