Sussi og Leo er igang med optagelserne til en julekalender, som de håber at få solgt til TV.
Det nordjyske par, Sussi og Leo, er gået igang med optagelser og sange til en tv-julekalender. Det skriver DR Nordjylland.
“Det bliver en mellemting mellem Morten Korch og Stephen King”, fortæller en grinene Leo til DR Nordjylland.
Julekalenderen hedder ‘Crazy Jul’ og medvirkende er Sussi og Leo samt deres faste trommeslager Thomas Ehrenreich.
Lige nu arbejder de af ren lyst da julekalenderen endnu ikke er solgt til visning i TV.
“Vi tænkte, at det kunne blive rigtig, rigtig sjovt, og det har også været fantastisk. Vi gør det allesammen af interesse, for vi ved jo ikke, om vi kan sælge det”, fortæller Leo til DR Nordjylland.
Trioen håber at den kan blive solgt til visning i TV. Hvis ikke, så kommer den på YouTube og Facebook istedet.
Herunder et klip fra indspilningen af kendingsmelodi og en scene fra julekalenderen, som Sussi og Leo har postet på deres Facebook-side.