Libratone er på vej med to nye bærbare streaming-højttalere i ny Go-serie: Libratone One og Libratone Too.
Højttalerproducenten med de danske rødder, Libratone, har vist to højttalernyheder frem på den asiasiske CES-udstilling. Magasinet INPUT har fået et første kig – og lyt – på dem.
Der er tale om Bluetooth-højttalere bygget til at have med på farten. Begge beklædt med samme type stof som på de nye Zipp-modeller der blev lanceret i efteråret.
Go One har en udskiftelig gummikant med mulighed for forskellige typer af remme, kroge og sugekopper til ophæng.
Go Too er “penalhus-formet” med et net af gummi udenom til beskyttelse.
Begge højttalere er med 360-graders lyd, dvs. de spiller ud til alle sider, og udstyret med seneste Bluetooth 4.1.
Libratone Go One og Libratone Go Too lanceres i Kina nu. Der er ikke oplyst noget om hvornår de eventuelt kommer til Danmark og til hvilket prisniveau.