MTG (Viasat) lancerer nordens første tv-kanal der sender i 4K UHD kvalitet.
Viasats moderselskab MTG har annonceret at de snart er klar til at begynde at sende TV i 4K UHD kvalitet.
Dermed kom MTG først med en 4K TV-kanal i Norden.
Det bliver en sportskanal der vil sende live sport i Ultra HD (4K) fra de sportsrettigheder som Viasat har, og forleden annoncerede Formel 1 at de er klar til 4K i 2017 ligesom UEFA Champions League vil have kampe klar i den kvalitet.
MTG er gået sammen med satellitoperatøren SES og elektronikproducenten Samsung, om at sende den nye kanal via satellit til de nordiske tv-kunder.
Viasat lancerer i den forbindelse en ny 4K tv-boks fra Samsung samt et nyt 4K tv-modul, som er nødvendig for at kunne modtage og dekode kanalen.
Tilgængelighed
TV-kanalen “Viasat Ultra HD” har premiere til efteråret og vil blive tilgængelig for Viasat-kunder med sportspakken.