Forside * Featured

Google på vej med Echo-rival

-
Google Home
Google Home

Amazon har haft en del success med deres trådløse højttaler, Echo, der har deres virtuelle assistent, Alexa indbygget.

Det er ikke gået Googles næse forbi, og nu er de på vej med en konkurrent. Firmaet lagde da heller ikke skjul på inspirationen fra Amazon, som topchefen Sundar Pichai sagde, havde ”skabt en masse begejstring på området”.

Annonce:

Google Home bliver navnet på den nye højttaler, der har firmaets nye Google Assistant ombord. Det betyder, at Google Home bliver et centrum for styring af underholdning og IoT-enheder, alt sammen med det talte ord. Og naturligvis kan man også lave talte Google-søgninger og afgive andre assistent-kommandoer såsom at få skrevet ting i kalenderen.

Demonstrationen af, hvad Home skal kunne på sigt, viste den som en slags avanceret Chromecast, hvor man f.eks. kan bede den vise en film eller et billede på en forbundet, Android TV-baseret TV-skærm, eller spille en playliste eller et musiknummer fra Spotify.

Google var dog forsigtige med at love for meget om, hvilket IoT-enheder, der ville være kompatible med Home, men hintede til, at systemer som Philips Hue ville kunne fungere sammen med – og lovede naturligvis kompatibilitet med deres egen Nest-termostat.

Den kan dog samarbejde med Google Cast-kompatible højttalere, sådan at man kan streame via Google Home til forskellige, trådløse højttalere rundt om i huset.

Rent designmæssigt vil man kunne skifte bunden med højttalerstoffet ud med variationer i forskellige farver.

Google Home bliver lanceret senere på året.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.