Spil- og videostreaming-tjenesten Steam har fået lidt af et scoop.
Disney har nemlig besluttet sig for at lægge den første app, der samler alle deres VR-oplevelser under ét tag, på Steam. Det ser ud som om, Steam foreløbig har app’en eksklusivt, selvom dette nok ikke holder i længden.
På Disney-app’en på Steam kan man se VR-videoer fra Disneys mange universer, herunder Star Wars- og Avengers-universerne. Og dertil kommer naturligvis Disneys egne film, som f.eks. den seneste, live-action-version af ’Junglebogen’.
App’en er gratis, og selvom Steam-platformens primære VR-partner er HTC og deres Vive-headset, skulle man også kunne bruge Disney-app’en med Oculus Rift.
Spørgsmålet er naturligvis, hvornår Disney slipper den løs på billigere platforme, sådan at voksne kan stikke ungerne en Cardboard eller en GEAR VR og have deres Rift eller Vive i fred.
Du kan se mere her.