Bang & Olufsen lancerer BeoLab 18 i røget eg og sort anodisering.
B&Os søjlehøjttaler med trådløs lyd, BeoLab 18, er nu tilgængelig i en sort udgave med lameller i røget eg.
Fremtoningen er forankret i de aktuelle skandinaviske design- og indretningstendenser og kombinerer råtræ og sortanodiseret aluminium for på den måde at bringe naturen ind i hjemmet.
Røget eg er kendetegnet ved en rødbrun farvetone, som er opstået under behandlingen og gør strukturen i træet mere synlig med et råt look som resultat.
Selve højttaleren balancerer på en kegle af ekstruderet aluminium, og det sortanodiserede aluminiumskabinet komplimenterer den mørkere træfront.
Bang & Olufsen Beolab 18 koster fra 18.000 kr/stk.
Annonce: