Forside * Featured

3 gør hele EU til roamingfri zone

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Teleselskabet 3 udvider roamingfrihed med 12 nye lande og dækker herefter hele EU.

3 udvider deres 3LikeHome-produkt, hvor telefoni og data ikke koster ekstra i udlandet, med 12 nye europæiske lande.

Hele EU bliver dermed roamingfri zone for kunder hos 3 med et 3LikeHome abonnement, og i alt er der 40 lande med i ordningen.

Annonce:

Fra den 23. maj inkluderer 3 også rejsedestinationerne Bulgarien, Island, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

“Nu er hele EU med i pakken, og kunderne kan fx trygt køre på bilferie til Middelhavet med mobilen som vejviser”, fortæller Morten Christiansen, der er administrerende direktør for 3.

Udover EU så er USA, Puerto Rico og de Amerikanske Jomfruøer også inkluderet.

3LikeHome er inkluderet i alle Fri Tale- og bredbåndsabonnementer hos 3.

 

3LikeHome gælder pr. 23. maj i disse 40 lande:

De Amerikanske Jomfruøer, Belgien, Bulgarien, Cypern, England, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Hongkong, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, San Marino, Schweiz, Singapore, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Wales og Østrig.

3LikeHome dækker:

– Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
– Modtagelse af kald og opkald til danske og lokale numre
– SMS/MMS til danske numre og til lokale numre
– Op til 10 GB data i op til 30 dage af gangen. Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
– Opkald til udenlandske numre uden for det land, man befinder sig i, koster almindelig udlandstakst.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.