Forside * Nyheder

Windows Mobile-salget styrtdykker

-

brokenwpHvis nogen skulle være i tvivl, så ser det sort ud for Windows Mobile-platformen.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan den ellers ganske brugervenlige platform efterhånden udgør så lille en del af markedet, at den lige så godt kunne lade være med at eksistere.

Annonce:

Det kan man nu også se på Microsofts regnskaber. De har lige fremlagt tallene fra første kvartal i år, og her kan man se, at salget af Windows Mobile-telefoner er faldet med hele 73% i forhold til sidste år. Det kommer oven i det fald, som Microsoft oplevede i kvartalet før, hvor salget faldt med 54% ifølge Engadget.

Der blev solgt 2,3 millioner Lumiaer i kvartalet, hvilket er pænt, hvis man er en lille smartphone-producent f.eks. baseret på Android. Men når man er Microsoft og prøver at få sin egen platform igennem, er det en dråbe i havet.

Omsætningen på hele mobilområdet er fulgt med ned. Rent finansielt har Microsoft mistet 46% af mobilomsætningen i forhold til sidste år.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.