Kanye West har lavet en klassisk dummefejl (igen?).
West tweeter gladeligt ud, hvad han lytter til for tiden. Og for nylig tweetede han så et billede af sin computerskærm, hvorpå han havde musik fra Sufjan Stevens kørende på YouTube.
Der var bare et lille problem.
I en af hans andre browser-tabs kan man på billedet se, at han havde Pirate Bay åben, med en søgning på ”Xfe…”.
Det fik DJ’en Deadmau5 til at fare i det digitale blækhus, hvor han re-tweetede billedet. Han gættede på, at det, der var tale om, var et musikproduktions-plugin, der hedder Xfer Serum, en populær software-synthesizer til $189 (~1300 kr).
What the fuck @kanyewest … Can't afford serum? Dick. pic.twitter.com/8B2aiyORZs
— Goat lord (@deadmau5) March 2, 2016
Deadmau5 skrev ”Hvad fanden, Kanye, har du ikke råd til Serum? Narrøv.” med tydelig henvisning til, at Kanyes pirateri var umoralsk.
Kanye svarede ikke på den konkrete anklage, men gik i stedet i gang med at fyre en Twitter-bredside af mod Deadmau5, der handlede mest om hans musehovede og hvordan han skulle optræde ved Kanyes datters fødselsdagsfest som Minnie Mouse.
https://twitter.com/kanyewest/status/705100376622637060