Soundcloud har lanceret en musik-streamingtjeneste.
Efter flere måneder med rygter og nyheder om aftaler med pladeselskaber er tjenesten nu blevet officiel.
Den har fået navnet SoundCloud Go, men er foreløbig kun tilgængelig i USA. Den koster det samme som de andre tjenester, altså 10 dollar om måneden – og hvis man køber den til iOS, koster den 13 dollar, fordi Apple lægger 3 dollar oven i til dem selv. Der er også den sædvanlige 30 dages prøveperiode.
SoundCloud håber på at positionere sig anderledes fra de andre konkurrenter ved at kunne tilbyde deres sædvanlige samling af remix, singler og ukendte bands sammen med den mere etablerede musikstreaming.
Selvom SoundCloud lie nu kun kan prøves af i USA, har firmaet dog allerede meldt ud, at de planlægger en international lancering senere på året.