Forside * Featured

Bag om den nye 4K tv-boks fra Waoo

-
Waoo 4K TV-boks. Foto: recordere.dk
Waoo 4K TV-boks. Foto: recordere.dk

Waoo er klar med Danmarks første tv-boks der understøtter 4K UHD. Her går vi bagom nyheden.

Forleden skrev vi at Waoo er klar til at sende deres nye 4K TV-boks på gaden, og i denne artikel går vi bagom hvad den kan. Det handler nemlig ikke kun om 4K, men om en helt ny og opdateret tv-boks til Waoo-kunderne.

 

Annonce:

Video

På denne video går Waoo bagom den nye tv-boks og viser frem hvad den kan.

 

 

Hurtigere TV-boks

Den nye 4K TV-boks fra er produceret af AirTies og modelnummet er 7410X.

I forhold til den gamle Waoo-boks så er den nye blevet væsentlig hurtigere. CPU’en i den nye arbejder med 10.000 DMIPS mod 1.600 DMIPS i den foregående. Der er også mere og hurtigere memory, 2 GB DDR3 i den nye od 512 MB DDR i den gamle.

Den nye og bedre grafikprocessor som boksen kommer med understøtter Open GL ES 2.7.

Der er ingen tænd/sluk knap, men Waoo fortæller at boksen overholder EU’s strømsparekrav og i dyb stand-by bruger den under 0,1 watt. Når boksen er tændt bruger den typisk 10 watt (worst case 18,65 watt) mens den i “blød” stand-by bruger 7,3 watt.

Waoo-logoet på fronten er nu grå mod orange på den gamle boks.

Den nye boks er mindre end den tidligere model. Målene er 287 x 85 x 205 mm. (B x H x D) og den vejer 0,9 kg.

Af audio understøttes Dolby Surround med 5.1 udgange.

 

Foto: recordere.dk
Gammel Waoo-boks tv. og den ny til højre. Foto: recordere.dk

 

Trådløs netværksteknologi

Den nye TV-boks fra Waoo kan oprette sit eget trådløse netværk efter MESH-teknologien.

TV-boksen kan via dette netværk effektivt transmittere video og data rundt i huset trådløst, og agere access-punkt for Wi-Fi.

Teknologien gør at TV-boksen på samme tid både kan være trådløst koblet til indgangssignalet og samtidig danne et trådløst netværk til husets WiFi.

Der understøttes dual band Wi-Fi (802.11ac, MIMO og 802.11n).

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

Tilslutninger

Udover den trådløse teknologi så kommer tv-oksen med disse tilslutninger:

  • Gigabit Ethernet
  • USB 3.0
  • Digital optisk udgang (S/PDIF)
  • HDMI-udgang (HDMI 2.0 med HDCP 2.2)

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

Fjernbetjening med RF

Den nye fjernbetjening har mulighed for at sende med radiobølger (RF) istedet for infrarød.

Det betyder at det ikke længere er nødvendigt med frit sigte fra fjernbetjening til tv-boks når den betjenes, faktisk kan tv-boksen gemmes væk i et skab hvis det ønskes.

Infrarød understøttes dog fortsat, så den nye fjernbetjening kan også bruges sammen med de gamle Waoo-bokse fra AirTies (modellerne 7120, 7130, 7210 og 7310).

En anden nyhed er at fjernbetjeningen nu bruger 2 stk. almindelige AAA batterier, i modsætning til de mere specielle knapcelle batterier i den gamle.

Størrelsen er 46 x 229 x 12 mm (BxHxD) og den vejer 100 gram.

 

Waoo fjernbetjening

 

 

Hovedmenu med bannere

TV-boksens hovedmenu giver adgang til de forskellige funktioner, og derudover vises en række bannere i bunder der “reklamerer” for særligt indhold.

 

Foto: recordere.dk
TV-boksens hovedmenu. Foto: recordere.dk

 

Indbygget 4K Netflix

Den nye Waoo-boks kommer med 4K Netflix integreret. Netflix har fået sin egen knap på fjernbetjeningen og streamingtjenesten starter lynhurtigt.

Fra der trykkes på knappen til Netflix er klar går der under 2 sekunder.

Indhold i 4K fremhæves inde i Netflix, så det er nemt at finde film- og tv-serier i den højere opløsning.

 

Foto: recordere.dk
Fjernbetjeningen har en Netflix-knap. Foto: recordere.dk

 

Foto: recordere.dk
4K indhold er fremhævet i Netflix. Foto: recordere.dk
Når boksen viser 4K lyder en lampe på fronten. Foto: recordere.dk
Når boksen viser 4K lyser en lampe på fronten. Foto: recordere.dk

 

TV-guide med 48 timers arkiv

Med TV-boksen følger adgang til et 48-timers arkiv over tv-kanalerne. Herfra kan de fleste af de udsendelser der har været udsendt indenfor de seneste 2 døgn genses.

Når der i TV-guiden er en orange pil til venstre for udsendelserne, så betyder det at der ligger arkiv-udsendelser for den kanal.

Der bladres tilbage i arkivet med “pil til venstre” og når der trykkes OK på en arkiv-udsendelse så starter afspilningen.

 

Foto: recordere.dk
I TV-guiden kan bladres 48 timer tilbage. Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
I TV-guiden kan bladres 48 timer tilbage. Foto: recordere.dk

 

Favoritter

Flere i familien kan have hver deres personlige oversigt over tv-kanaler. I alt kan der oprettes 5 forskellige favoritlister.

 

Waoo 4K boks
Der er 5 forskellige favoritlister til tv-kanaler. Foto: recordere.dk

 

Kanalbutik

Waoo tilbyder tilkøb af tv-kanaler a la carte og det understøtter den nye tv-boks også.

Fra kanalbutikken tilvælges eller fravælges hvilke TV-kanaler, og til sidst indtastes en pinkode for at acceptere valget.

De kanaler der er valgt her afregnes per måned, indtil de fravælges igen.

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

Filmbutik

Waoo! Bio er en filmbutik hvor der kan lejes film direkte på TV-boksen.

Filmbutikken tilbyder dog ikke i 4K (endnu).

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

TV On Demand

Udover 48-timers tv-arkiv tilgængelig via TV-guiden, så giver tv-boksen også adgang til to forskellige TV-On-Demand universer:

TV 2 PLAY og DR TV.

Herfra er der adgang til programmerne fra DR og TV 2 længere tid tilbage samt ind imellem også smugkig på kommende udsendelser.

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

Ingen harddisk

Der er ingen harddisk i den nye AirTies 7410 TV-boks fra Waoo, så der kan ikke optages tv-programmer.

Waoo satser på de mange muligheder for 48-timers tv-arkiv, On-Demand på DR og TV 2, start forfra mm. dækker behovet for de fleste.

 

Start Forfra og Pause

TV-boksen understøtter “Start Forfra”. Når et tv-program vises så kan der startes forfra med et tryk på fjernbetjeningen.

Det er også muligt at pause live tv. Så er der brug for en pause i tv-programmet, så bare tryk på pause-knappen.

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

Pris og tilgængelighed

Første TV-boks medfølger i tv-abonnementet. Der kan abonneres på ekstra tv-bokse.

Der vil være en ombytningspris fra en af de gamle Waoo-bokse til denne nye.

Snak med din Waoo-leverandør om priser for ekstra bokse og ombytning.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.