Forside * Nyheder

Apple kan være på vej med 5,8” OLED-iPhone i 2017

-
Denne iPhone-mocup fra Ciccarese design kan være tættere på virkeligheden end man lige tror (Foto: Ciccarese)
Denne iPhone-mockup fra Ciccarese Design kan være tættere på virkeligheden end man lige tror (Foto: Ciccarese)

Nu, hvor vi lige har fået overstået lanceringen af iPhone SE, kan vi begynde at fokusere på rygterne om den kommende iPhone 7.

Eller hvad med at springe iPhone 7 over og i stedet tjekke rygter ud om iPhone 7S – eller 8?

Annonce:

Det har 9to5Mac gjort. De har nemlig videreformidlet en forudsigelse fra en af de mere troværdige Apple-analytikere, Ming-Chi Kuo. Analytikeren har i en note til investorer skrevet, at Apple i 2017 formentlig kommer med en ny 5,8-tommers iPhone i en helt ny formfaktor.

Apple skulle efter sigende endelig gøre noget ved de brede kanter på iPhone, sådan at en 5,8” skærm kan presses ind på en samlet overflade, der er på størrelse med den nuværende 5,5 tommers iPhone 6/6S. Og skærmen skulle være OLED.

Kuo forudsiger også, at skærmen bliver buet (formentlig á la GALAXY S6/S7, og ikke ligesom LG Flex, f.eks.), og at fronten af telefonen bliver lavet af glas, mens ryggen er i metal – ligesom det gamle iPhone-design fra før 6/6S. Der kommer også nye biometriske sikkerhedsfunktioner til som en videreudvikling af Touch ID.

Når det overhovedet er værd at diskutere, hvad Kuo siger, så er det fordi han er ret god til at ramme rigtigt. Han skrev for eksempel i december, at Apple var på vej med en 4-tommers telefon, der fungerer som en opgraderet iPhone 5S. Og den dukkede jo så op i sidste uge.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.