Forside * Nyheder

Waoo: Vi slukker ikke for de analoge tv-kanaler

-
Foto: Waoo
Hos Waoo slukker de analoge tv-kanaler ikke i dag. Foto: Waoo

Mens kabel-tv og antenne-foreninger har travlt med at slukke for analog TV, så fortsætter det hos Waoo.

I dag slukker YouSee kabel-tv for de analoge tv-signaler og det ventes at give sort skærm på tusindvis af ældre TV og recordere.

Mens antenneforeninger og kabel-tv slukker for de analoge tv-kanaler for at skaffe mere plads til højere bredsbåndshastigheder, bedre HD-kvalitet og andre nyheder, så kan fiberselskaberne tage en slapper.

Annonce:

 

Fiber har pladsen

På fiber er der nemlig plads nok til det hele, og det betyder at Waoo ingen planer har om at slukke for de analoge tv-signaler, fortæller de til recordere.dk.

På fiber er det muligt at få installeret en boks der leverer et komplet kabel-tv signal til husstanden, og dette med analoge tv-kanaler, mens internet-forbindelser mv. leveres parallelt med tv-signalerne.

“Fibernettet har, i modsætning til kabelnettet, rigelig kapacitet til at bevare det analoge TV-signal, uden at det på nogen måde går ud over muligheden for steaming og andre online aktiviteter”, fortæller Lars Kofoed Sørensen, forretningschef i EnergiMidt Fiberbredbånd, og fortsætter:

“Vi har afsat en særskilt, dedikeret båndbredde til TV, så vi ser ingen grund til at lukke for signalet nu, når der stadigvæk er en relativt stor mængde analoge TV-apparater i brug i de danske hjem”.

Se også: YouSee slukker for de analoge tv-kanaler 9/2 og det rammer ældre tv og recordere.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.