Forside * Nyheder

Hulu lander som Windows Universal App

-

huluWinDet er i sig selv ikke specielt interessant, at Hulu nu findes som Windows 10-app.

Det interessante er, at det er en af kun få, store apps, der foreløbigt er landet under Microsofts ’Universal App’-program, og dermed viser, hvordan firmaet har tænkt sig at gribe disse an.

Annonce:

Universal apps er apps, der ikke bare kan køre på Windows på en computer, men også på Windows Phone-mobiler og Xbox. Microsoft lancerede oprindeligt projektet bl.a. for at gøre noget ved app-problemet på Windows Phone-platformen, der ubetinget har været årsagen til platformens status som værende på kanten af graven.

For de af læserne, der bruger VPN/DNS-løsninger til at se ting fra USA, kan vi fortælle, at Hulu har fået nogle enkelte nye funktioner i Universal App-udgaven, der viser en spændende vej frem.

Det primære er den dybe integration med Cortana, hvilket betyder, at man kan afgive talekommandoer for at få ting til at ske. Det kan man også på Apple TV- og Amazon Fire TV-boksene, men fordi Cortana er lidt bedre til det med kontekst, kan man ifølge Engadget f.eks. sige ”Cortana, vis alle afsnittene af Seinfeld og lad være med at stoppe”, hvorefter man kan se Seinfeld, til man dratter omkuld.

Hulu-app’en understøtter også en glidende overgang fra Windows-device til Windows-device (f.eks. mellem computer og telefon), når man sætter noget på pause på den ene og derefter fortsætter på den anden.

Live tiles på forsiden og i startmenuen kan derudover vise én anbefalinger af nye serier, eller vise, når der er kommet et nyt afsnit af en serie, man følger. Man kan også sætte sine favoritshows ind som faste ikoner på startmenuen, som på billedet ovenfor.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.