Så kom der endelig officielle detaljer på HTCs Vive-headset.
Virtual Reality-brillen, der skal fungere som en konkurrent til Oculus Rift, bliver dog noget dyrere end sidstnævnte. Den er sat til at koste 799 dollar – ca. 5.400 kroner omregnet – mod Oculus Rifts 599 dollar. Altså cirka 200 dollar, eller 1300 kroner, dyrere.
Men det viser sig, at der er en god grund til det. Man får nemlig et par ekstra, trådløse controllere med i pakken med brillen, samt to lokations-sensorer.
Samlet set skal alle tre komponenter kunne give en stærkere VR-oplevelse end hvis man blot har en brille, som f.eks. Oculus Rift.
HTC har også annonceret Vive Phone Services, der betyder, at du kan tale i telefon, SMS’e og tjekke kalenderen på din smartphone uden at tage headsettet af.
HTC Vive lander tidligt i april, men man vil kunne forudbestille fra 29. Februar.