Forside * Featured

Forbrugere anklages for ulovlig download af film

-
Fotos: Shutterstock. Illustration: recordere.dk
Fotos: Shutterstock. Illustration: recordere.dk

Forbruger vagthund: Får du uretmæssigt brev om erstatningskrav for download af piratfilm, så klag.

I disse dage udsendes igen breve om erstatningskrav for ulovlig download af film, og forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden, har modtaget flere klager fra forbrugere der ikke vil vedkende sig at have gjort dette.

Advokatfirmaerne oplyser i brevet, at de repræsenterer rettighedshaveren, og at forbrugernes IP-adresse er brugt til ulovligt at downloade en bestemt film på nettet. Forbrugerne får derfor mulighed for at betale et beløb, typisk i størrelsen 1.500-2.200 kr., som en slags godtgørelse eller forlig, mod at sagen lukkes.

Annonce:

Men lad være med at reagere passivt, lyder opfordringen fra Forbrugerombudsmanden. Mener I ikke at have downloaded den film, så gør straks opmærksom på det overfor advokatfirmaet.

”Det er selvfølgelig ubehageligt at blive anklaget for noget, man ikke mener at have gjort. Jeg vil råde de forbrugere, der ikke mener, de har downloadet filmen, til straks at oplyse advokatfirmaet om det”, fortæller Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen.

Er det ikke muligt at løse sagen ved at kontakte advokatfirmaet, og mener du fortsat ikke at have downloadet filmen ulovligt, så kontakt retshjælpen eller egen advokat.

Der kan hentes gratis rådgivning hos Advokatvagten.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.