Kinesiske Huawei holdt en fest på deres pressemøde på CES. Og de havde både publikum og spændende nye produkter med sig.
På Hotel Mandalay Bay havde Huawei inviteret til deres flot anlagte pressemøde hvor de havde en ny Mate 8, en ny Tablet og et nyt smartwatch til damer med.
Taknemmelige for deres succes
Huawei brugte store dele af deres pressemøde til at takke samarbejdspartnere, deres kunder og deres medarbejdere, men de havde også meget at takke for.
Huawei vokser enormt, og er i dag verdens 3’die største Smartphone leverandør.
Huawei Mate 8.
Vigtigste nyhed på pressekonferencen var deres nye Huawei Mate 8, der er en top performer telefon med dual Sim og voldsom lang batteritid på over to dage. Samtidig kan man med en hurtigopladende teknologi lade Mate 8 op til mere end et døgns brug på kun 30 minutter.
Skærmen er på hele 6 tommer, og målene på telefonen er ikke meget større end en iPhone 6S Plus.
Mate 8 bliver den første smartphone med Huaweis egen udviklede Kirin 950 chipset, som balancerer energieffektivitet og performance via 4 x A72 2.3 GHz processorer og 4 x A53 1.8 processorer. Ydevenen for processorerne (CPU) er således 100 pct. højere end forgængeren, Kirin 925, mens grafikprocessoren (GPU) er 125 pct. bedre og energieffektiviteten er forbedret med 70 pct.
Mate 8 har som sagt en seks tommer skærm og en screen-to-body ratio på hele 83 pct., hvilket giver telefonen et elegant og stilrent design uden at ofre den store skærm.
Med det helt nye Sony 16MP IMX298 kamera og en nyudviklet billedsensor har Mate 8 et kamera med lynhurtig fokusering og meget præcis farvelægning, som tager klare og skarpe billeder.
Huaweis nye flagskib kommer med ”Super Hands-Free 3.0” teknologi, som giver brugeren mulighed for at for at tale håndfrit i mange omgivelser. Om du er i bilen, et konferencelokale eller til sociale sammenkomster, kan du opleve tydelige samtaler helt op til tre meter fra enheden. Med 120 graders opfangning af lyd, samt effektiv støjreducering, vil man opleve en høj kvalitet af telefonmøder, uanset hvor de finder sted.
Huawei Mate 8 kommer efter planen i handlen i Danmark i marts måned til en vejledende udsalgspris på 4.599 kr.
Fakta om Huawei Mate 8
- Størrelse:
- Højde: 157,1mm; Bredde: 80,6mm; Dybde: 7.9mm; Vægt: 185g.
- Farver:
- Moonlight Silver; Space Gray
- Skærm:
- 6″ FHD Skærm
- 1080p (1920 x 1080), 368ppi
- 16.7M farver, farvemætning (NTSC) 95%
- Højkontrast 1500:1
- Processor:
- HUAWEI Kirin 950 (64-bit,16nm FinFET+), Octa-core (4 x 2.3 GHz A72+ 4 x 1.8 GHz A53) + i5 co-processor
- Styresystem:
- Android™ Marshmallow 6.0
- Hukommelse:
- 3GB RAM + 32GB ROM
- Kamera:
- Sony 16MP IMX298 kamera med optisk billedstabilisering
- 8 MP frontkamera
- Batteri:
- 4000mAh ”high-density” batteri
- Split-screen mode, der giver mulighed for avanceret multitasking mellem apps
- Fingeraftryksscanner med forbedret beskyttelsesteknologi
- NFC
Udover Huawei Mate 8, havde Huawei også en tablet med Harman Kardon lyd og mulighed for en pen.
Og så præsenterede Huawei deres smartwatch til pigen der har alt med Swarovski krystaller.
Nedenfor har vi samlet en masse billeder fra eventen, der viser produkter og positive salgstal fra Huawei.