Blockbuster.dk er ramt af en klagestorm efter deres system havde en fejl, der gjorde at brugerne blev trukket for film de ikke kunne se. Nogle brugere endog flere gange.
Fejlen opstod i Blockbuster.dk’s betalingssystem, og Blockbuster.dk har endnu ikke forklaret præcist hvad der var galt, men lover at alle ramte af fejlen forventes at få pengene retur allerede mandag den 4. januar.
På Blockbusters hjemmeside og på deres facebook side skriver Blockbuster.dk en beklagelse.
Kære alle Som mange af jer har oplevet, har vi haft en fejl i vores betalingssystem. Det betyder, at der er blevet trukket penge for film, som efterfølgende ikke har kunnet afspilles. Det er vi rigtig kede af, og problemet er nu løst. De af jer, som uretmæssigt har fået trukket penge, vil selvfølgelig få pengene tilbage. Det gælder også klippekort. Vi forventer, at alle beløb bliver tilbageført i morgen mandag. Betalingsfejlen har skabt rigtig mange henvendelser, og vi er derfor længere tid om at svare end normalt. Vi skal nok holde jer opdateret! Blockbuster |