Dramaserien Badehotellet er populær, så meget at serien nu sætter streaming-rekord på TV 2 Play.
TV 2s dramaserie Badehotellet topper listerne over de mest seete tv-programmer for tiden og nu topper serien også på streaming.
Badehotellet har netop sat rekord for snigpremierer på streaming-tjenesten TV 2 PLAY.
Afsnit 4 af seriens tredje sæson, der pga. EM i herrehåndbold først sendes på TV mandag d. 25/1 kl. 20:00, hitter på streaming netop nu.
Hele 100.000 abonnenter på TV 2 PLAY har været inde og se snigpremieren på Badehotellet afsnit 4.
Det svarer til hver anden bruger af streaming-tjenesten og det er ny rekord for en snigpremiere. Med 9 dage endnu til det afsnit løber over tv-skærmene kan tallet nå endnu højere.
TV 2 Play er med over 200.000 abonnenter den næststørste kommercielle streaming-tjeneste i Danmark.
Annonce: