
LG rykker på OLED TV i år, og går på Premium UHD, HDR og Dolby Vision.
Fire af LG’s nye OLED-modeller fremvises på CES 2016 i Las Vegas.
Den største nyhed i 2016 er, at alle nye OLED TV-modeller bliver leveret med HDR-teknologi, hvilket øger detaljerigdommen i mørke og lyse områder på skærmen. HDR kommer også i TV-modeller baseret på LCD-skærme.
I første omgang bliver det OLED-skærmen og dets perfekte gengivelse af sort, hvor HDR-teknologien får lov til at imponere med sine forbedringer.
For at gøre oplevelsen endnu bedre, har LG forbedret farvegengivelsen i de nye OLED-modeller, så den modsvarer 99 procent af DCI. Det er 30 procent mere end den nuværende standard Rec.709.
Samtlige nye OLED-modeller opfylder branchens standard for HDR udarbejdet af verdens førende TV-stationer, filmstudier og forbrugerelektronikproducenter som HDR10, Dolby Vision og BT.2020.

LG G6, en ny målestok for billedoplevelser
Flagskibsmodellen i LG’s TV-portefølje for 2016 er uden tvivl LG 77G6. Det er et OLED-TV med 4K-opløsning, HDR og en kraftfuld 4.2-soundbar på 60 watt.
TV’et er designet i LG’s ekstremt tynde Blade Slim Design og Crystal Back Cover, som er et omfattende bagpanel designet i farvet glas. Det giver modellen et slankt og elegant udseende.
G6 vil også være tilgængelig som 65G6, hvilket betyder en størrelse på 65’’.
LG lancerer også E6 til premium-segmentet. Ligesom G6 har TV’et 4K-opløsning, HDR, Blade Slim Design og Crystal Back Cover, men en enklere soundbar med 2.2 lyd på 40 watt.
Modellen kommer i størrelserne på 55’’ og 65’’.



Pris og tilgængelighed
65″ G6 kommer til at koste ca. 100.000 kroner.
77″ G6 kommer til at koste ca. 500.000 kroner.
Dansk tilgængelighed endnu ukendt.
Specifikationer
Model | Størrelse i tommer | HDR | Cinema Screen | Blade Slim Design | Crystal Back Cover | Øvrigt |
G6 | 77, 65 | Ja | 4 sider | Ja | Ja | Soundbar 4.2 60 watt lyd |
E6 | 65, 55 | Ja | 4 sider | Ja | Ja | Soundbar 2.2 40 watt lyd |