Cardberry samler dine plastickort til medlemsskaber og rabat i ét kort og én app.
På CES-udstillingen viser Cardberry deres løsning, til at slippe af med de mange medlems- og rabatkort, frem. Ihvertfald de kort der benytter magnetstribe.
Med i pakken er en kortlæser så informationerne fra magnetstriben kan overføres til den tilhørende app.
Hver gang der er brug for et fysisk kort så findes medlems- og rabatkortet frem i Cardberry app, og herefter overføres informationerne til Cardberry-kortet via Bluetooth.
Emulerer et fysisk kort
Herefter opfører Cardberrys kort sig som det medlems- eller rabat-kort, indtil der overføres data for et nyt kort.
I denne version 1 vil det kun virke med kort der bruger magnetstribe.
Som en ekstra finesse så er det muligt at dele rabatter med venner og familie, hvor de kan tildeles adgang til et af dine kort i 24 timer, så de kan bruge af din rabat og samtidig optjene nye point til din kundekonto.
Version 2 på vej
Men Cardberry er allerede godt i gang med udviklingen af version 2 der også vil understøtte NFC og RFID så det kan bruges til de kontaktløse kort også.
Version 2 vil ydermere komme med flash memory for lagring af flere kort i det fysiske Cardberry-kort, samt en E-ink touchskærm for betjening.
Pris og tilgængelighed
Cardberry version 2 udkommer her i 2016.
Dansk pris og tilgængelighed ukendt.