Hvad kunne du bedst forestille dig, at Microsofts AR-brille HoloLens kunne bruges til?
Det vil Microsoft gerne vide. De er ved at varme op til at gøre brillen tilgængelig i en udvikler-version, men har nu henvendt sig til den brede offentlighed for at få skub i tingene.
Via en website under Microsoft Studios kan man nu lægge sine idéer ind om, hvad sådan en brille kan bruges til. Microsoft vil så vælge de tre bedste idéer og lægge dem ud til afstemning på Twitter.
Den bedste idé vil så blive lavet som app, og Microsoft vil derefter lægge kildekoden til app’en ud som open source, sådan at udviklermiljøet kan arbejde videre på den.
Man kan dog allerede nu stemme på idéer, der er blevet foreslået og dermed hjælpe dem lidt på vej.
Hvis du har en god idé, skal du sende den ind inden 11. Januar.