Julestemningen er mere til traditionel TV og mindre streaming TV.
Streaming og play-tjenester bliver mere og mere populære blandt danskerne, det både abonnementer og arkiv-tjenester hvor TV-tiden kan forskydes.
Andelen af danskere, der streamer film og TV er steget med 12% på bare et år.
Men i julen er det tid til traditionerne, og det gælder også TV-forbruget. Godt otte ud af 10 danskere (86 procent) angiver således, at de ser film og TV-programmer på traditionelt flow-TV i løbet af jul og nytår ifølge en ny undersøgelse fra Samsung.
Samsungs undersøgelse viser også, at godt halvdelen af danskerne (54 procent) mener, at TV’et bidrager til julestemningen.
Når det kommer til, hvad danskerne foretrækker at se i juledagene, er det Disneys Juleshow, som indtager førstepladsen.
Et udvalg af julens mest populære TV-programmer ifølge Samsungs undersøgelse
- Disneys Juleshow (37 %)
- DR’s store juleshow (18 %)
- Alene Hjemme (16 %)
- Årets julekalender (14 %)
- Glædelig jul, Mr. Bean (11 %)
- Love Actually (9 %)
Andre udvalgte tal fra Samsungs undersøgelse:
- 86 % af danskerne foretrækker at se film og TV-programmer på direkte TV i løbet af jul og nytår
- 41 % af danskerne mener, at TV’et i nogen eller mindre grad bidrager til julestemningen
- 13 % mener, at TV’et bidrager til julestemningen i høj eller meget høj grad
- 37 % af de adspurgte vil ikke gå glip af Disneys Juleshow.
- 49 % mener, at programmet skal ses på direkte TV.
- 30 % af de 18-34-årige vil ikke gå glip af Alene Hjemme i juledagene
- 26 % af de 55-74-årige ikke vil gå glip af DR’s store juleshow.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1017 interviews via internettet i perioden 11.-13. december med danskere i alderen 18-74 år