Selvom Logitech forlængst har aflivet de officielle Squeezebox-produkter, så lever det videre blandt fans.
Engang var Squeezebox en populær netværk musikstreamer, men siden Logitech lukkede og slukkede for produktionen er mærket af gode grunde forsvundet lidt ud i skyggen af Sonos og de øvrige produkter til musikstreaming.
Men blandt fans af Squeezebox der lever produkterne videre, og nu demonstrerer en bruger på AvForums hvordan man kan bygge sin egen nye Squeezebox-afspiller ud af en Raspberry Pi computer.
Raspberry Pi er en lille billig computer, der med den rette software kan bruges til lidt af hvert. Her kombineres den med et HD-lydkort med DAC (digital til analog konverter) og så er det ellers bare at tilslutte et stereoanlæg eller nogle aktive højttalere.
Hvis du også savner Squeezebox og har mod på at nørde med den slags, så gives opskriften i denne artikel.
Raspberry Pi Squeezebox indeholder
- Raspberry Pi 2 Model B Desktop
- Raspberry Pi Model B+ OFFICIAL 5V 2A Multi National Power adapter
- Kingston Technology 16 GB microSDHC Class 10 Flash Card with SD card adapter
- IQaudio Pi-DAC+ Full-HD audio card
- IQaudio Pi-CASE for DAC+