Sony lancerer nyt støjreducerende In-Ear Stereo Headset til spillekonsoller, smartphones og tablets.
Sony er snart klar med et “In-Ear Stereo Headset”, der kommer i butikkerne i god tid til julegaverne.
Det støjreducerende headset er designet til PlayStation 4, PS Vita, smartphones og tablets og kommer også med indbygget mikrofon for chat med vennerne.
Støjreduktionen er Sonys AudioShield-teknologi, som holder lyd fra omgivelserne på afstand.
Headsettets batterier kan klare ca. 15 timer, før de skal lades op. Headsettet lades op via det USB-kabel, der følger med i pakken.
Headsettet en opkaldsknap og en volumen-knap, så du let kan styre lyden.
Der følger udskiftelige gummiender med til øretelefonerne i tre størrelser, så de passer alle. Headsettet er designet til brug i og uden for hjemmet. Der følger et hylster med, som du kan opbevare headsettet i, når du ikke bruger det.
In-Ear Stereo Headsettet kan sluttes direkte til din trådløse DUALSHOCK 4-controller samt andre standardstik til øretelefoner.
Pris og tilgængelighed
Sony In-Ear Stereo Headset kommer i butikkerne til december.
Prisen ventes at lande omkring 750 kroner.