Forside * Featured

Slut med at styre Xbox One med fagter

-

xboxwindowsHvis du har vænnet dig til at vifte med armene foran Kinect-kameraet på din Xbox One for at styre Dashboardet, kan du godt vænne dig af med det igen.

I den store Windows 10-opdatering, der kommer til Xbox One torsdag, er styring via gestikulation simpelthen fjernet – i hvert fald når det gælder menuerne.

Annonce:

Mike Ybarra, der står for udviklingen af Xbox-platformen hos Microsoft, siger i et interview med Windows Central at ”Det var meget lidt brugt, så vi har slået det fra indtil videre”.

Xbox Ones menuer vil stadig kunne styres med stemmen via Kinect, hvilket formentlig er en feature, der er langt mere populær.

Et af problemerne med Xbox Ones gestikulations-styring af menuer med mere, er at man skal flytte en hånd rundt på skærmen, der er temmelig upræcis, og som har det med at dukke op og skabe ravage, blot fordi man f.eks. strækker sig i sofaen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.