Forside * Featured

TDC hæver prisen på mobil-abonnementer

-
Johan Kirstein Brammer fra TDC (foto: TDC A/S)
Johan Kirstein Brammer fra TDC (foto: TDC A/S)

Med afsæt i højere dataforbrug har TDC følt sig nødsaget til at hæve priserne på selskabets billigste abonnementer for alle nye kunder.

Det er direktør for TDC’s privatforretning Consumer Johan Kirstein Brammer, der melder ud at de billigste abonnementer hos YouSee, Fullrate, Tellmore og TDC bliver mødt med prisstigninger på 10 kr. om måneden til nye kunder fra den 12. oktober 2015.

Annonce:

“Vi kan se, at vores mobilkunders forbrug af data stiger hver dag. Bare inden for de seneste to år er dataforbruget steget med en faktor fem, og det stiller større og større krav til vores mobilnetværk. Så for at kunne fortsætte de store investeringer er vi nødt til at drive en sund forretning, og derfor hæver vi prisen på vores billigste abonnement med 10 kr.”, fortæller Johan Kirstein Brammer til Ritzau Finans.

Foto: TDC
Foto: TDC

Det er i første omgang kun priserne på de billigste abonnementer for nye kunder, der bliver berørt, mens eksisterende kunder ikke vil opleve en større regning endnu.

TDC har i april, maj og juni haft en positiv udvikling i kundeantal, hvor man oplevede en tilgang på 13.000 nye kunder. Man håber at prisstigningen ikke ændrer den udvikling, men med hård konkurrence på mobilmarkedet, og dårlig loyalitet blandt mobilkunder, kan Telia, Telenor og 3 godt se frem til nye kunder hvis de holder priserne nede.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.