Samsung anklages for at bruge “Volkswagen-metoder” til at snyde med strømforbruget i deres TV-produter.
Uafhængige forskere hævder at Samsung TV bruger mere strøm under normal brug, end når de samme TV testes i laboratorier. Det skriver avisen The Guardian.
Dermed mistænkes Samsung for at gøre brug af samme metoder som Volkswagen (VW) har gjort i 11 mio. dieselbiler, hvor software sørger for at snyde i tests.
Motion Lightning
Alle Samsung TV fra 2011 og frem er udstyret med en software der hedder “Motion Lightning”. Det den gør er at skrue ned for lyset på skærmen, så TV’et bruger mindre strøm, når der er heftige bevægelser og stor udskiftning af indholdet på skærmen.
En metode til at teste strømforbrug i TV er netop at sende en række testbilleder der udskiftes hurtigt, for at presse TV’et ud i maksimal strømforbrug. Men her går anklagerne på at “Motion Lightning” får TV’et til at bruge mindre strøm i den situation. At softwaren giver et falsk måleresultat.
Ifølge avisen så ser det ud som om den særlige software kun er aktiv under disse tests, og at den ikke ser ud til at have nogen effekt i dagligdagens almindelige tv-kiggeri.
EU-støttet forskergruppe påviser forkert adfærd
En EU-støttet forskergruppe kaldet ComplainTV udsendte tidligere i år en rapport hvor der stod:
“The laboratories observed different TV behaviours during the measurements and this raised the possibility of the TV’s detecting a test procedure and adapting their power consumption accordingly. Such phenomenon was not proven within the ComplianTV tests, but some tested TVs gave the impression that they detected a test situation.”
De konkluderer at det ikke er påvist at TV-producenter snyder, men at nogle TV efterlod det indtryk at de opfangede test-situationen og reagerede derefter.
Samsung afviser anklagerne
Samsung afviser alle anklager. De benægter ikke at TV-produkterne indeholder den omtalte “Motion Lightning” software, men fortæller at det er en del af TV’ets strømbesparende funktioner. Funktioner der iøvrigt kan frakobles af forbrugerne inde i TV’ets indstillinger.
Der er da heller ikke fundet nogen lovovertrædelser i firmaets produkter, men projektchef Rudolf Heinz fra ComplainTV udtaler til avisen: “Samsung overholder lovens bogstav men ikke dens ånd”.
Avisen skriver at EU-kommisionen angiveligt undersøger alle anklager og lægger op til at forbyde TV-produkter der snyder.