Forside * Nyheder

Nyt smartur kan udvides med moduler i remmen

-

blocksurModulære smartphones lader stadig vente på sig, selvom Google siger, Project Ara snart er klar, og Fairphone allerede tilbyder semi-modularitet.

Men hvad med et modulært smartur? Sådan et er allerede færdigdesignet og skal nu bare sættes I production. Firmaet bag, BLOCKS, har derfor startet en Kickstarter-kampagne for få samlet de 250.000 dollar ind, det vil kræve.

Annonce:

De er dog allerede i mål, og uret bliver sat i produktion. I skrivende stund tikker pengene så hurtigt ind, at på den tid, det tog at skrive denne nyhed, gik beløbet fra 236.000 dollar til at komme langt over målet på 250.000 dollar.

Selve uret er et helt simpelt, rundt smartur, der har helt basale smarturs-funktioner som aktivitetsmåling, notfikationer og stemmekontrol. Det understøtter både iOS og Android. Men det er i remmen, magien opstår.

Remmen består nemlig af en række moduler, der er lænket sammen. Og her kan man få alle mulige moduler, lige fra et kameramodul over et sim-kort-modul, så du kan droppe smartphonen til et GPS-modul. Eller hvad med et modul til NFC-betaling eller en fingeraftrykslæser? Eller et ekstra batteri?

BLOCKS-uret forventes klar til levering i maj næste år, og når disse ord skrives, kan man investere i et til 195 dollar, eller cirka 1300 kroner omregnet. Modulerne skal så købes oven i, men man får dog en rem med, så man kan bruge urets basale smarturs-funktioner.

Tjek BLOCKS’ Kickstarter-side her. 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.