Forside * Nyheder

Fuckfingeren er på vej til Android

-

fuckfingerI sidste uge blev der sluppet 184 nye emojier løs til iOS-brugerne.

Blandt dem var mange af de emojier, verden har ventet på, siden Unicode-consortiet meldte dem ud tilbage i juni. Heriblandt fuckfinger-emojien.

Annonce:

Men Android-brugerne måtte kigge langt efter disse emojier, og hvis venner med iPhone sender dem en sms med en fuckfinger, får de blot en kasse at se (hvilket måske ikke er så dumt, hvis nogen sender én en fuckfinger…)

Android har nemlig ikke implementeret de nye ændringer endnu, så Android-community’et sendte en sand tweetstorm efter Googles Android-folk.

Der blev dog svaret hurtigt. Googles produktchef for Android-platformen, Hiroshi Lockheimer, tweetede fredag »A. Tak for jeres feedback. B. Vi er på sagen. C. Undskyld.«.

Så mon ikke, Android-folket også snart får adgang til de nye emojier?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.