Forside * Featured

Dustin.dk gav gigantiske rabatter – ved en fejl

-
Foto: Shutterstock.com
Dustin.dk fortryder weekendens kampagner med kæmpe rabat. Foto: Shutterstock.com

Elektronikbutikken Dustin.dk kom til at give kunderne store rabatter i den forløbne weekend, men forsøger at annullere købene.

Weekendens elektronikkøbere der klikkede ind på elektronikbutikken Dustin.dk oplevede ekstra gode rabatter på udvalgte varer.

Netbutikken har erkendt at varer blev solgt til en tiendedel af prisen, men kalder det en fejl og har ophævet købet. De har fået mange forbrugere til at kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerhotline, for at høre hvordan de står.

Annonce:

Dustin.dk har afvist at levere varerne med henvisning til, at priserne på hjemmesiden var åbenbare fejl.

 

Dustin: Vores fejl

Dustin.dk har over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyst:

  • At der er tale om en menneskelig fejl i forbindelse med prissætningen af nogle bestemte varer
  • At fejlen var til stede i weekenden 16.-18. oktober 2015

 

Kan kunden få ret?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser at hvorvidt den enkelte forbruger har ret til at købe varerne til de fejlagtigt tilbudte priser, afhænger af, om forbrugeren vidste eller burde have vidst, at der var tale om en prisfejl.

Vurderingen vil altid bero på forholdene i den enkelte sag.

I forbindelse med tilsvarende sager har klagenævnet lagt vægt på:

  • Hvilken vare der var tale om – herunder om det er vare, man sædvanligvis ved, hvad koster
  • Hvilket kendskab en almindelig forbruger normalt har til prisniveauet på den pågældende vare
  • Hvor stor forskel der var på den fejlagtigt tilbudte pris og den pris, som den erhvervsdrivende har oplyst, er den reelle pris
  • Hvor mange eksemplarer af varen forbrugeren købte
  • Om der på hjemmesiden eller på anden vis har været annonceret rabatter, et slagtilbud, kampagner e.l.

 

Står du på din ret? – Sådan gør du

Hvis du har handlet hos Dustin i denne weekend og fået afslag på levering, og mener at du har ret til at købe varene til den pris, så anbefaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følgende:

  • Kontakt dustin.dk med henblik på at finde en løsning på problemet
  • Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forbrugerhotline
  • Du kan også kontakte e-mærket

Det er ikke oplyst hvilke varer der var særligt “slagtilbud” på.

 

Kilde: forbrug.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.