Forside * Nyheder

Apple taber patentsag

-

 

UWpatentApple har tabt en vigtig patentsag. Og nej, det er ikke til Samsung.

Annonce:

Det er derimod til University of Wisconsin, der sidste år lagde sag an mod tech-giganten for brud på et af deres patenter, der går helt tilbage til 1998. Det skriver Reuters.

Dengang var der nemlig nogle kvikke forskere, der fandt ud af, hvordan man kunne højne effektiviteten i computerchips, og det skyndte de sig at patentere (se billede).

Apple har så siden benyttet teknologien i deres iPhone- og iPad-chipsæt. Ifølge dommeren i sagen kan erstatningsbeløbet komme helt op på 862 millioner dollar, eller cirka 5,7 milliarder kroner.

Og så er den seneste generation af Apple-chipsæt ikke engang taget med i den beregning. Wisconsin Alumni Research Foundation, der er den officielle sagsøger, lagde nemlig i sidste måned en separat sag an, der vedrører A9- og A9X-chipsne i den seneste generation af iPhones og iPads.

Foreningen lagde i 2008 sag an mod Intel på samme baggrund, men Intel valgte at indgå et forlig, før sagen overhovedet nåede domstolene.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.