Pirate Bay skal blokeres i Norge og ejerne af piratsider skal til lommen lyder det i ny dom.
Norske internetudbydere tvinges til at blokere en række hjemmesider med piratindhold, lyder det i en ny dom ved retten i Oslo. Det skriver NRK.
Ejerne af piratsider er samtidig dømt til at betale sagsomkostningerne samt hver en erstatning på 231.964 norske kroner til rettighedshaverne.
Internetudbyderne var også en del af sagen, og her vækker det glæde hos Telenor at retten ikke forskelsbehandler. Alle der udbyder internetforbindelser i Norge skal blokere de piratsider der var en del af retsagen.
Det er siderne Pirate Bay, Extratorrent, Viooz, Primewire, Swefilmer, DreamfilmHD og Movie4k.
Piraternes Netflix, Popcorn Time, er ikke omfattet af den nye skærpede linje i Norge overfor piratsider på nettet, da den ikke var en del af retsagen.
Annonce: