Efter, hvad der må siges at have været en stor succes med ’Daredevil’, er Netflix nu klar med sin næste Marvel-superhelteserie.
Denne gang handler det om ’Jessica Jones’. Og hvis du ikke er tegneserie-fan, lyder det måske allermest som en chick flick. Men Jessica Jones er faktisk en tidligere superhelt, der nu arbejder som privatdetektiv.
Sjovt nok har hun en tendens til at rende ind i sager, der alle har med folk at gøre, der har evner ud over det sædvanlige… og menneskelige.
Mike Colter fra ’The Good Wife’ spiller en anden Marvel-superhelt, der optræder i ’Jessica Jones’, nemlig Luke Cage. Han står til at få sin egen Netflix-serie næste år.
Sci-fi-fans vil dog nok glæde sig over at en tidligere Dr. Who, David Tennant, også er med i serien. Han spiller skurken Kilgrave. Hovedpersonen selv spilles af Krysten Ritter, der ses på billedet ovenfor under optagelserne.
Hele serien lander som vanligt på en gang, og det sker 20. November.