Recordere.dk har siden onsdag dækket IFA 2015, og har besøgt de mange hellige haller flere gange. I denne artikel bringer vi kort noget af det vi ser som hit og skidt på IFA.
HIT
ASUS’s nye “onde router” var populær på recordere.dk, og viser også at udseende ikke er alt. Routeren lover meget, og vi ved at ASUS plejer at levere.
Raumfeld som åbner butik i København var også en populær nyhed. Især fordi folk ønsker et seriøst alternativ til Sonos.
Selvfølgelig kommer vi ikke uden om at Panasonic’s nye 65″ OLED TV var et hit, men at det var buet og det faktum at de ikke ved hvad Smart TV de putter i var en skuffelse for mange.
Det faktum at Samsung laver en flad topmodel var et hit. Det skal blive spændende at teste det.
Samsungs Gear S2 smartwatch var også et hit.
SKIDT
Det er jo aldrig pænt at skrive skidt om andre, men jeg tror at det faktum at buede skærme sælger så skidt som de gør (5% af markedet) må være en skidt nyhed for flere fabrikanter af TV.
Kodaks fald fra de høje tinder til gadesælger af selfie sticks var også en skidt nyhed for mange. Det er sørgerligt at se hvordan et så stort og visionært firma, i dag ligger og roder sammen med små kinesiske fabrikanter.
Se det hele her
Der var masser af spændende nyheder på IFA 2015, og har du ikke fulgt med, så kig på vores omfattende IFA 2015 Tema.
På onsdag er det Apple dag, og også det dækker Recordere.dk omfattende.