Gaming ventes at blive en nøglefunktion i ny Apple TV og dermed kommer Apple til at konkurrere med de traditionelle spillekonsoller som PlayStation og Xbox.
Der er to slags rygter: De løse og så dem med bid i. Her er et af dem med bid i, som bekræfter tidligere mere løse rygter om samme emne.
Det er avisen The New York Times der skriver at Apple ventes at gøre ny Apple TV stor på gaming.
Apple blev nærmest ved et tilfælde en stor platform for spil da udviklere så mulighederne i den første iPhone fra 2007. Siden er det vokset til et stort marked på Apple-enhederne.
Ifølge avisens kilder så bliver gaming en af nøglefunktionerne i den ny settop-boks, som ventes fremvist onsdag aften dansk tid på Apples event. Altså et af boksens “selling points” – hvorfor du skal investere i lige dén.
Ifølge avisens kilder så kommer ny Apple TV med forbedret grafikmotor og en fjernbetjening der kan fungere som game-controller også.
Det er et fokusskifte i forhold til tidligere udgaver af Apple TV der kun har været til streaming video og musik.
Den ny konsol bliver dog næppe en egentlig konkurrent til spillekonsollerne hvad hardcore gaming angår, men vil kunne overtage eller supplere mere “casual gaming” som i dag kendes fra tablet, smartphone og brætspil.
Se også
Se også: Apple sætter fokus på spil forud for ny Apple TV