Forside * Featured

Apple vil lave originalt streaming-indhold

-

ApplecontentApple er klar til at finansiere deres eget, originale indhold i stil med Netflix, Amazon, Sony og alle de andre. Det skriver Variety.

Apples Eddy Cue render angiveligt i disse dage rundt i Hollywood og holder møder med topfolk fra studier og produktionsselskaber, hvor idéen diskuteres. En af disse topfolk siger under betingelse af at være anonym, at Apples ambitioner er at konkurrere med Netflix, hvilket antyder en ret stor satsning.

Annonce:

Det er endnu uklart, om det eksklusive indhold bliver lavet til en app, andre platforme også vil kunne bruge, eller om indholdet bliver eksklusivt til OSX, iOS og Apple TV. Ligeledes er der ikke nogen, der ved om indholdet bliver i form af tv-serier, film eller begge dele.

I samme forbindelse afslører Variety, at Apple var med i gruppen af selskaber, der bød på at få Jeremy Clarkson og hans ’Top Gear’-hold ombord, da de blev fyret fra BBC. De endte som bekendt hos Amazon.

Apple har dog allerede forsøgt sig en lille smule med eksklusivt indhold. Flere indie-film og dokumentarer er blevet sat i eksklusiv distribution på iTunes.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.