Forside * Nyheder

Spotify-chef svarer på privatlivs-kritik

-

Image2

Spotify har i de seneste dage været under beskydning på grund af nye brugerbetingelser. Nu besvarer Daniel Ek kritikken.

Annonce:

I et blogindlæg på Spotifys hjemmeside undskylder Ek. Ikke for selve indholdet af de nye betingelser, men for den dårlige måde, de er formuleret og kommunikeret ud på.

Kritikpunkterne i de nye brugerbetingelser går på, at Spotify gerne vil have lov til at kigge dybt i din smartphone på flere områder. De vil gerne have adgang til dine kontakter, fotos og mediefiler for nemmere at kunne anbefale musik, finde dine venner på Spotify, og bruge dine mobilfotos som profilbilleder.

Derudover vil de gerne have adgang til mobilens sensorer, herunder GPS’en, for at kunne lave målinger til deres Spotify Running-funktion, hvor musikken sættes efter dit løbetempo.

Endelig vil de gerne kunne kigge på din adfærd på de tredjeparts-apps, du forbinder med Spotify, sådan at de f.eks. kan se dine Facebook-status’er. Det sker også for bedre at kunne give dig anbefalinger.

Daniel Ek forsikrer, at Spotify ikke vil gennemføre noget af dette uden at spørge om lov. Desuden lover han, at der er nye formuleringer af brugertbetingelserne på vej, der bedre forklarer, hvad de mener.

 

danielek

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.