Der står nu Sony på mere end hver 2. konsol som sendes på markedet.
Sony har fået en solid føring på konsolmarkedet nu. Den japanske konsol-producent bag PlayStation-produkterne har nu over 50% af markedet, hvor Xbox og Wii er konkurrenterne. Det viser analyser foretaget af Ars Technica.
Det er ikke mindst salget af den populære PS4 der trækker op. Siden lanceringen er der solgt over 25 mio. af den model, til sammenligning har Xbox One solgt et sted imellem 13,3 og 15,3 mio. enheder mens Wii U ligger på de 10 mio.
For spil-udviklerne betyder det at de har mulighed for at sælge flere PlayStation-spil end Xbox-spil, og det fremgår af salgstallene fra franske Ubisoft (Assassin’s Creed og Just Dance) der tjener mere på Sony-spillene end på Microsoft ditto. I det store 4. kvartal op til jul omsatte de for 275 mio. Euro på PlayStation og 186 mio. Euro på Xbox.
Hvor Sony nu ifølge Ars Technicas analyser har passeret de 50% af markedet (2. kvartal 2015) nu så snupper Microsoft 29% og Nintendo resten.