Forside * Nyheder

Ny case tilføjer tastatur til Samsung-phablets

-

samsung-keyboard-cover-note-960Savner du tastaturet på din gamle feature phone? Har du aldrig helt vænnet dig til skærmtastaturer?

Du er åbenbart ikke alene i givet fald, for Samsung har nu efterkommet et ønske fra mange brugere og har lavet en case med et tastatur ombord. Casen er primært til GALAXY Note 5 (Der ikke kommer til salg i Danmark), men er også på vej til GALAXY S6 Edge+, der lander i Danmark 4. september.

Annonce:

Tastaturet får phablet’en til at minde lidt om Blackberry, hvilket tidligere har bragt små producenter af cases og mobiltilbehør i fedtefadet. Et enkelt firma har måttet stoppe sin produktion af QWERTY-tastaturer til iPhone på grund af et sagsanlæg fra RIM/Blackberry.

Men nu er Samsung jo noget større end Blackberry, så spørgsmålet er, om der kommer et sagsanlæg den vej.

Tastaturet kan i øvrigt vendes om på telefonens bagside, hvis man gerne vil bruge hele skærmen.

Man fristes dog til at spørge: Var hele idéen med Note-phablet’erne ikke, at man kunne skrive på med håndskrift?

Den nye case er prissat til 80 dollar, eller ca. 540 kroner omregnet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.